Alla inlägg under oktober 2019

Av Jesper Jensen - 16 oktober 2019 12:43

Det er ikke sikkert, at I svenskere kender sangen 'Ta med ud å Fisk" fra 1962 af Gitte Hænning. Hvis I gør, så ved I garanteret også, at Gitte i denne sang synger: "Ta' din gamle sweater på." Men hvorfor i alverden starter jeg mon mit blogindlæg med linjen fra hendes ikoniske sang. 


Det gør jeg såmænd, fordi jeg har startet en side om lystfiskeri. Det lyder vildt - og det er det også - men ikke desto mindre er det sandt. Hvis du er nysgerrig, kan du se siden her: https://fishntips.dk


Der er tale om en slags webshop, hvor jeg sælger fiskegrej. Du finder alt fra fiskestænger og fiskenet til stole og waders i shoppen. 


"Uh, det må have været dyrt at investere i varelager," tænker du formentlig, og ja, det havde det stensikkert været, hvis jeg selv skulle købe alle produkter, men jeg har valgt en løsning, hvor jeg slipper for at spendere en masse penge på at komme i gang. Løsningen indebærer, at jeg har sammen et hold af samarbejdspartnere, som har alle de forskellige produkter, som jeg viser. De får størstedelen af avancen i forbindelse med salg, og så får jeg en mindre procentdel. 


Til gengæld slipper jeg  også for at indkøbe nye produkter og håndterer ordre. Det eneste, som jeg skal sørge for, er at få folk ind i shoppen, og at de handler, og med tanke på mine kompetencer inden for e-handel burde det være en smal sag. 


Har endnu flere hjemmesider

 

Min fiskeside er langt fra den eneste side, som jeg driver. Faktisk har jeg i alt 6 sider nu. De andre beskæftiger sig med alt fra dating til sexlegetøj og babyudstyr. Seks sider er mange, men ikke nok for mig. Jeg vil have mange flere, og derfor vil du i fremtiden se endnu mere til mig på the world wide web. Hvad temaet bliver næste gang, ved jeg dog ikke endnu. 

Av Jesper Jensen - 9 oktober 2019 15:03

Hej alle!


Jeg har helt glemt at blogge de sidste mange måneder, og det er sgu for dårligt! Men i stedet for at bande og svovle over, at jeg ikke har fået meget for blog-hånden, skal vi i stedet glæde os over, at jeg er tilbage.


Og jeg er brændvarm, som havde jeg lige hældte et par liter bioethanol ud over mig selv og sat ild til mig. Jeg er nemlig sulten og meget inspireret. Det bliver jeg næsten altid, når jeg ikke har skrevet i lang tid. Omvendt bliver jeg også mættet af at skrive, når jeg har skrevet rigtig mange ord inden for ganske få måneder, og så tager jeg en pause. For at finde ro og lysten til at skrive igen, for det bliver bare aldrig rigtig godt, hvis ikke lysten er der, men det er den nu! 


Begynder snart at podcaste

 

Der sker mange spændende ting i mit liv for tiden, blandt andet er jeg blevet selvstændig. Det skete for omkring 1,5 måned siden, hvor jeg tog springet, og jeg har virkelig ikke fortrudt. Det er så fedt at være sin egen herre, og jeg kan sagtens styre friheden, så jeg får lavet en hulens masse hver dag.


Jeg udnytter også friheden til at lave de ting, som jeg synes, er sjove. For eksempel skal jeg podcaste på fredag. Nærmere bestemt er det podcasten Sight-seeing, som skal skydes i gang sammen med min kompagnon Casper Schou. Podcasten kommer til at foregå rundt i danske byer, hvor vi går opdagelse og jagt efter de gode lokale legender. Det skal nok blive smaddergodt.


Jeg skal snart med toget til Horsens, hvor Casper bor, og så skal jeg overnatte hos ham de næste par dage. Vi ved endnu ikke, hvilken by vi skal podcaste i, men det bliver jo nok ikke så langt fra Horsens. 


Det var alt for denne gang. Ses inden længe!

Ovido - Quiz & Flashcards