Med et afbalanceret sind sidder jeg og kigger ud af vinduet. Himlen er blå og solen skinner. Vi er i september, men alligevel er vinden, der strømmer ind gennem det halvåbne vindue lun. Sensommeren har ramt, og det er nærmest umuligt at være pessimistisk.

Pessimistisk har jeg ellers været meget de seneste to år, efter jeg tog springet som iværksætter. Det har været usandsynligt hårdt af en masse forskellige grunde.

Først og fremmest har økonomien lang tid været en kamp. I mere end to år har jeg fået det, der kaldes en iværksætter-løn og derfor været nødsaget til at leve på en sten. Derudover har det været hårdt at skulle stå med alt ansvaret i en virksomhed.

Som lønmodtager er du fritaget for den økonomiske del og de store strategiske beslutninger. Det er du ikke, som den øverste i hierarkiet. 

Derudover er hele rejsen da virkelig ikke blevet lettere af, at jeg har bøvlet med stress nærmest fra dag 1 som følge af en tid, inden jeg tog springet, der bar præg af alt for meget arbejde, alt for ansvar og alt for lidt søvn. 

De seneste to år har jeg derfor både skullet bygge en virksomhed op, samtidig med jeg har skullet beskytte mig selv, så jeg kunne komme ovenpå og blive rask igen. Det har uden tvivl være en af de største udfordringer i hele mit liv, og i perioder var jeg nærmest fast gæst i kulkælderen, hvor det eneste selskab var depressive tanker og pessimisen selv. 

Men nu lysner tingene. Vi har efterhånden fået sat gang i så mange spændende ting, at vi bliver svære at vælte af pinden. For nyligt lancerede vi A-kasse-guiden.dk, og jeg både håber og tror på, at dette site bliver en guldkalv inden for et halvt års tid. I mine øjne findes der ikke stærkere danske a-kasse-sites lige nu i hvert fald! 

Derudover kan jeg mærke, at stressen så småt er ved at aftage. Altså jeg har da stadigvæk hårde perioder med stærke symptomer, men de dårlige perioder bliver kortere og kortere, og de gode længere og længere. Jeg kunne næsten græde over, hvor forløsende det er at kunne se en ende på de mentale lidelser. I over to år har det været en kamp bare at være mig selv, bare at være til. Stress er forfærdeligt, og man aner ikke, hvordan det føles, før man har prøvet det. Ikke i min vildeste fantasi havde jeg forestillet mig mentalt pres kunne føre til så mange gener fysisk og psykisk.