Alla inlägg den 29 oktober 2018

Av Jesper Jensen - 29 oktober 2018 19:04

Der findes efterhånden mange mærkedage, hvor en gave er obligatorisk. Der er fødselsdage, årsdage, juleaftensdage og valentinsdage. Mange kærester giver hinanden gaver disse dage, og nogle giver sikkert også gaver til hinanden på andre end blot disse dage. 


Hvis man er en af dem, der forærer kæresten en gave i forbindelse med ovenstående anledninger, skal man diske op med mindst fire gaver hvert år. Det er ret mange gaver, og det stiller store krav til ens kreativitet, desto længere forholdet bliver.


Redaktionen på ‘Find en kæreste’ er både kreative og yderst hjælpsomme. Derfor har vi samlet en masse fede gaveforslag, som forhåbentligt kan inspirere dig til at finde den perfekte gave, der gør din kæreste yderst lykkelig på årsdagen, fødselsdagen, eller hvad anledningen nu engang er.



Her følger en række gaveforslag til drenge. Uanset om du har planer om at give en fræk, sød eller sjov gave, kan du finde et forslag, der utvivlsomt matcher, hvad du søger, men som du endnu ikke har fundet.

Giv kæresten tøj i gave - Gør ham til en endnu flottere fyr


De fleste mænd værdsætter at slippe for selv at skulle shoppe ny påklædning, hvilket er et godt argument for at give tøj i gave til kæresten. Samtidig får du mulighed for at præge hans stil. Du har sikkert en forestilling om, hvad der vil klæde din kæreste, og nu har du muligheden for at forære ham disse klæder


Tøj er derfor en gave, som både du og han potentielt får rigtig meget glæde af. Han begrejstres, fordi det altid er fedt at få nyt tøj, og du begejstres, fordi du får en kæreste, der er lige til at spise.


Hvis du beslutter dig for at give ham tøj, bliver udfodringen at finde noget, der falder i både din og hans smag. Nogle fyre går rigtig meget op i deres stil, mens andre ikke bruger meget tankevirksomhed på at overveje, hvilke klæder de hopper i.


Lækre hørebøffer vil begejstre mange - Er din kæreste pjattet med god lyd?


Et sæt gode høretelefoner kan man bruge i mange sammenhænge. Mange benytter dem i forbindelse med transport, da turen altid går hurtigere og bedre, hvis ens favoritmusik blæser ens trommehinder omkuld. Derudover bliver høretelefoner også flittigt brugt i træningslokalet eller i forbindelse med løbeture.


Elsker din kæreste god lyd, så vil du stensikkert kunne glæde ham med et sæt fede, drengede hørebøffer. Det er dog vigtigt, at du tager stilling til, hvilke sammenhænge de skal bruges i.


Gamer din kæreste? For så vil han sikkert sætte pris på et sæt, der kan levere meget rumlig lyd. Går han meget op i sin stil? Så skal du forsøge at finde et par, der modemæssigt passer til ham.

Hvis du vil have flere forslag til kærestegaver, så tjek denne side.

Tidigare månad - Senare månad
Ovido - Quiz & Flashcards