Senaste inläggen

Av Jesper Jensen - 12 november 2019 10:14

De seneste dage har vi virkelig haft vind i sejlene hos Temptations.dk, hvor vi hjælper danskerne med at få et sjovere sexliv samt sælger sexlegetøj. Hektikken skyldes, at vi har haft succes med PR-arbejde, og det er jo fedt! Vi har fået omtale på 9 medier, så der har virkelig været noget at se til.


Derudover affødte omtalen i skriftlige medier, at et par radiostationer hev fat i os, hvorfor vi også var i radioen. Både Casper og jeg har erfaren som radioværter, så det var piece of cake at pippe et par ord i mikrofonerne der. 


I dag kulminerede indsatsen, da vi fik en forsidehistorie på EkstraBladet. Virkelig, virkelig fedt! Vi ved ikke, om der kommer afledte effekter af denne. Det må tiden vise. Om ikke andet så giver den os noget meget værdifuld PR, og vi håber meget på, at sådan noget øger vores markedsværdi.


Hvad skal vi lave i dag?

I dag skal vi faktisk bare arbejde på content til vores egne sider, og så skal vi holde øje med vores mail. Det kan nemlig sagtens være, at der tikker en besked eller to fra en journalist ind, og så er det vigtigt, at vi få svaret så hurtigt som muligt for at holde gryden i kog.


Indtil videre har der dog været stille, men folk skal også lige vågne. Historien kom på i går aftes, så der er stadigvæk tid at løbe på. 


Jeg skal også lige et smut til lægen i løbet af dagen, så der kan jeg ikke sidde og våge over min mail. I sådanne situationer er det en stor styrke at være to, da Casper så kan holde vagt i stedet.


Nå, kan ikke blogge hele dagen. Der er rigeligt arbejde, der skal laves, så jeg må videre i teksten. Trængte bare lige til at dele succesen! 


Ha'  det godt derude!  

Av Jesper Jensen - 16 oktober 2019 12:43

Det er ikke sikkert, at I svenskere kender sangen 'Ta med ud å Fisk" fra 1962 af Gitte Hænning. Hvis I gør, så ved I garanteret også, at Gitte i denne sang synger: "Ta' din gamle sweater på." Men hvorfor i alverden starter jeg mon mit blogindlæg med linjen fra hendes ikoniske sang. 


Det gør jeg såmænd, fordi jeg har startet en side om lystfiskeri. Det lyder vildt - og det er det også - men ikke desto mindre er det sandt. Hvis du er nysgerrig, kan du se siden her: https://fishntips.dk


Der er tale om en slags webshop, hvor jeg sælger fiskegrej. Du finder alt fra fiskestænger og fiskenet til stole og waders i shoppen. 


"Uh, det må have været dyrt at investere i varelager," tænker du formentlig, og ja, det havde det stensikkert været, hvis jeg selv skulle købe alle produkter, men jeg har valgt en løsning, hvor jeg slipper for at spendere en masse penge på at komme i gang. Løsningen indebærer, at jeg har sammen et hold af samarbejdspartnere, som har alle de forskellige produkter, som jeg viser. De får størstedelen af avancen i forbindelse med salg, og så får jeg en mindre procentdel. 


Til gengæld slipper jeg  også for at indkøbe nye produkter og håndterer ordre. Det eneste, som jeg skal sørge for, er at få folk ind i shoppen, og at de handler, og med tanke på mine kompetencer inden for e-handel burde det være en smal sag. 


Har endnu flere hjemmesider

 

Min fiskeside er langt fra den eneste side, som jeg driver. Faktisk har jeg i alt 6 sider nu. De andre beskæftiger sig med alt fra dating til sexlegetøj og babyudstyr. Seks sider er mange, men ikke nok for mig. Jeg vil have mange flere, og derfor vil du i fremtiden se endnu mere til mig på the world wide web. Hvad temaet bliver næste gang, ved jeg dog ikke endnu. 

Av Jesper Jensen - 9 oktober 2019 15:03

Hej alle!


Jeg har helt glemt at blogge de sidste mange måneder, og det er sgu for dårligt! Men i stedet for at bande og svovle over, at jeg ikke har fået meget for blog-hånden, skal vi i stedet glæde os over, at jeg er tilbage.


Og jeg er brændvarm, som havde jeg lige hældte et par liter bioethanol ud over mig selv og sat ild til mig. Jeg er nemlig sulten og meget inspireret. Det bliver jeg næsten altid, når jeg ikke har skrevet i lang tid. Omvendt bliver jeg også mættet af at skrive, når jeg har skrevet rigtig mange ord inden for ganske få måneder, og så tager jeg en pause. For at finde ro og lysten til at skrive igen, for det bliver bare aldrig rigtig godt, hvis ikke lysten er der, men det er den nu! 


Begynder snart at podcaste

 

Der sker mange spændende ting i mit liv for tiden, blandt andet er jeg blevet selvstændig. Det skete for omkring 1,5 måned siden, hvor jeg tog springet, og jeg har virkelig ikke fortrudt. Det er så fedt at være sin egen herre, og jeg kan sagtens styre friheden, så jeg får lavet en hulens masse hver dag.


Jeg udnytter også friheden til at lave de ting, som jeg synes, er sjove. For eksempel skal jeg podcaste på fredag. Nærmere bestemt er det podcasten Sight-seeing, som skal skydes i gang sammen med min kompagnon Casper Schou. Podcasten kommer til at foregå rundt i danske byer, hvor vi går opdagelse og jagt efter de gode lokale legender. Det skal nok blive smaddergodt.


Jeg skal snart med toget til Horsens, hvor Casper bor, og så skal jeg overnatte hos ham de næste par dage. Vi ved endnu ikke, hvilken by vi skal podcaste i, men det bliver jo nok ikke så langt fra Horsens. 


Det var alt for denne gang. Ses inden længe!

Av Jesper Jensen - 10 april 2019 13:27

 

De fleste forældre vil formodentlig være enige i, at en barnevogn er uundværlig i det daglige. Barnevognen gør det muligt at transportere baby rundt, men vigtigst af alt, så giver det barnet bedre søvn fordi de typisk sover tungere og længere i den friske luft.

En barnevogn er dog i sig selv ikke altid nok, og skal du have det fulde udbytte du af vognen, så er der en række ekstra ting du med fordel kan overveje at anskaffe dig.

I det følgende kan de blive klogere på det mest nødvendige udstyr.

Barnevognssele

Øverst på listen er barnevognsselen. En barnevognssele er, som navnet antyder, en sele som bruges til at fiksere barnet i barnevognen. Ikke fordi det ikke må bevæge sig, men for at undgå at barnet falder ud af vognen og kommer til skade.

Har du et helt lille barn kan det sagtens vente, men så snart baby bliver stor og stærk nok til at kunne bevæge sig selvstændigt, er der en risiko for at det løfter sig selv op og triller udover kanten på barnevognen. Med en barnevognssele kan du med ro i sjælen placere dit barn i vognen, velvidende at selen nok skal sørge for, at der ikke sker nogen ulykker når du vender ryggen til.

Udvalget af seler er stort og omfattende og vi anbefaler derfor at du går efter en barnevognssele som er testet og lever op til de nødvendige sikkerhedskrav herhjemme. Se eventuelt efter Varefakta-logoet inden du køber.

Myggenet

Om vinteren er det ikke noget problem, men om sommeren vågner insekterne op til dåd, og deres fornemmeste opgave er at lande på din marmelademad og genere dit barn som sover middagslur i barnevognen.

Et myggenet er en god ide, fordi det holder kryb og kravl ude – ikke nødvendigvis kun myg, men også edderkopper, fluer, mariehøns og hvad der ellers kan finde på at lande på panden af dit sovende barn. Når du endelige har fået puttet den lille, skal det bestemt ikke være et stankelben på afveje som ødelægger søvnen for din guldklump.

Babyalarm

Medmindre du har tænkt dig at befinde dig indenfor høre afstand hver gang dit barn sover, bør du anskaffe dig en babyalarm så du kan lytte med fra vognen, også selvom du befinder dig på den anden side af huset.

En babyalarm giver dig lidt frihed tilbage, fordi du kan bevæge dig lidt væk fra dit sovende barn – det vil dog være rækkevidden mellem enhederne som afgør nøjagtigt hvor langt væk du kan komme.

Av Jesper Jensen - 10 april 2019 09:37

Meget positivt kan man sige om vores baby; nuttet, intelligent, fint ordforråd for sin alder osv. Hvad man bestemt ikke kan kalde hende, er et motorisk geni. Når det kommer til at bevæge sig, halter han bagud sammenlignet med sine jævnaldrende i vuggestuen. Imens flere af dem løber rundt, ligger hun passivt på gulvet som en strandet hval. Når humøret ellers er det til det, kan hun til nøds lokkes til at kravle et par meter, men så lander hun ellers på bugen eller skjoldet igen efterfølgende, så hun kan ligge og tale i stedet.


Selvom sundhedsplejersken havde forsikret os om, at det var helt normalt og at der ikke var grund til bekymring, så gik det os alligevel på. Jeg var selv et utroligt aktivt barn – i dag havde jeg nok fået diagnosen ADHD. Jeg havde derfor en forventning om, at mit barn naturligvis også ville flyve rundt. Men sådan skulle det altså ikke være.

Det vil sige, sådan var det i hvert fald ikke indtil vi købte hende en gåvogn.

Nu kan hun dårligt sidde stille

Det var min svigermor der foreslog, at vi kunne prøve at forære vores dovendyr en gåvogn for at se, om det eventuelt kunne fremtvinge noget aktivitet.


Hold nu op hvor fik hun ret i sin forudsigelse! – Vi tog ned i nærmeste babybutik og købte en gåvogn, den klassiske sorte BRIO som de fleste af os sikkert har haft fra egen barndom. Vi præsenterede den for hende, og måtte lidt skuffede konstatere, at det ikke umiddelbart var en succes. Gåvognen blev stående i stuen, og vi kunne se hvordan hendes interesse og blik blev rettet mere eller mere mod det nye legetøj som tiden gik. Over et par dage nærmede hun sig sin nye gåvogn så småt, indtil hun til sidst var henne og pille ved den.


Det virkede lidt som om, at hun lige skulle se den an. Yderligere et par dage gik, og så skete det magiske – mor havde været ude i køkkenet og kom så tilbage til vores storsmilende datter, som stod på to ben og lænede sig op af gåvognen.


En uges tid gik efterfølgende, og her nøjedes hun ikke bare med at bruge vognen som støtte så hun kunne stå – nu gik hun rent faktisk rundt med den, som var hun en gammel dame og gåvognen en rollator.

Derfor skal der lyde de varmeste anbefalinger herfra. Har du et barn som ligner en fisk ude af vand, så prøv med en gåvogn. Den har virkelig gjort underværker herhjemme. Dels fordi den gør det lettere at stå og gå, men i høj grad også fordi den har etableret interesseren for det motoriske.


Av Jesper Jensen - 12 mars 2019 20:26

Hvad har jeg så lavet i dag? Lidt af det sædvanlige. De fleste timer er blevet brugt på arbejdet. Har knoklet for lidt kunder og rettet min chefs bog. Det var spændende nok, men også meget tirsdag. Var ikke super motiveret. Var også stadigvæk lidt træt efter weekenden, hvor jeg holdt forsinket julefrokost for gymnasiedrengene.


Da jeg fik fri, skyndte jeg mig hjem, så jeg kunne nå et møde med en forsikringsmand. Det blev dyrt, men forsikringerne var nødvendige. Jeg har i lidt for lang tid gamblet lige rigeligt og kørt uden forsikringer. Nu kan jeg slappe af igen. 


Efterfølgende smuttede jeg i Føtex og handlede aftensmad. Fik kylling og salat. Summer's comming, så jeg skal til at leve sundt, så jeg kan stå skarpt.


Da jeg havde spist, så jeg Jimmy Carrs nye show på Netflix. Det var okay. Meget hvad man forventede af ham. Kongen af oneliners, men jeg gennemskuede de fleste af dem i al beskedenhed.


Efter Jimmy Carr gav jeg mig til at arbejde lidt. Skrev et par artikler om biopejse til min nyeste affiliate-side. De blev faktisk ret nice.


Nu ligger jeg bare og venter på, at der kommer bold. Tænker, at jeg skal ind og undersøge odds-markedet lige nu. Har lyst til at oddse på Juventus, men jeg ved også bare, at Atletico er så svære at spille imod, og de lykkes garanteret med at ødelægge kampen. Ville være typisk ;p


Av Jesper Jensen - 1 mars 2019 15:51

Penispumpen består af et plastikrør, hvori du isætter penis. Dernæst skabes der et undertryk i røret, som styres af en pumpe, der via slanger er forbundet til plastikrøret. Pumpen er som regel håndholdt og håndkraftsdrevet, men i nyere modeller kan penispumpen være drevet af batterier, og trykket kan derfor reguleres via en fjernbetjening.


En penispumpe er et aggregat, som man anvender med flere forskellige formål. Først og fremmest kan en penispumpe, hvis den benyttes korrekt, forøge størrelsen på penis.


Desuden kan en penispumpe medvirke til at afhjælpe erektionsproblemer. Sidstnævnte skyldes, at brugen af en penispumpe kan øge blodtilførslen til penis, hvilket gør det lettere at opretholde en rejsning.


Der er rigtig mange mænd, som lider af rejsningsproblemer, men årsagen er ikke den samme for alle. Nogle har problemer med erektionen på grund af alderen, mens det for andre kan være en følge af et handicap eller en sygdom.


Uanset hvad er det ikke en unormal ting, og selvom det naturligvis er en udfordring i forbindelse med samleje, er det ikke en udfordring, som ikke kan overvindes.


Næsten alle er bekendt med Viagra-pillen, som sagtens kan komme problemet til livs, men som ved så meget andet medicin, vil der altid være en risiko for bivirkninger.


Derfor kunne mange mænd med rejsningsproblemer have gavn af penispumpen, da den netop ikke medfører bivirkninger. Problemet er bare, at penispumpen endnu ikke for alvor har gjort sit indtog på det danske marked.

Hvis man er på udkig efter en penispumpe, skal man være opmærksom på, at kvaliteten skal være i orden. Det er nemlig ganske muligt at finde en billig model, men så skal man være indstillet på, at resultatet ikke bliver så godt, som det kunne have blevet med en pumpe af høj kvalitet.


Penispumperne af højeste kvalitet er grundigt testede. Desuden er de lavet sådan, at det vakuum, der opbygges inde i penispumpens rør, ikke overstiger det maksimum, som vævet i penis kan kapere.


Denne garanti eksisterer ikke, hvis man erhverver sig en af de billigere modeller, som samtidig også har en risiko for at kunne indeholde skadelige stoffer.


Hvis man bruger en penispumpe, slipper man for eventuelle bivirkninger, som kan følge med brugen af Viagra-piller, men der er derudover heller ikke andre farer forbundet med anvendelsen af en penispumpe.


Det eneste, man skal være opmærksom på, er, at man ikke overskrider en halv time, da svulmelegemet ellers kan tage skade.


Av Jesper Jensen - 28 januari 2019 14:20

 

Dating på internettet er blevet afsindigt populært, og har man prøvet det af forstår man det godt. Det kræver ikke meget mere end et par klik at oprette sig på en datingside, og så er man klar til at møde en stor mængde potentielle partnere.

Det er dog langt fra alle som vælger at oprette sig fordi de vil finde en person at dele tilværelsen med. Der er nemlig også dem der opretter sig udelukkende for at finde en person at dele dobbeltseng med.

Det er altid problematisk hvis en relation bliver etableret på baggrund af divergerende forventninger. Hun vil gerne have en kæreste, og han vil bare gerne have en at have sex med. Det er ikke svært at forestille sig hvordan det potentielt kan ende galt.

Løsningen kan være, at de der kun leder efter en sengepartner, opretter sig på sexdating sider i stedet for på de almene datingsider. På den måde ved alle parter hvad de går ind til, og ingen behøver at blive såret fordi forventningerne til relationen ikke stemmer overens.

Er Sexdating ikke snyd?

Sexdating er bestemt ikke snyd, nej! – men dermed ikke sagt, at man ikke kan blive snydt. Det er først og fremmest ikke alle sexdating sider som har rent mel i posen, hvorfor du risikerer at bruge penge på en hjemmeside som er fyldt med falske profiler.

Når det så er sagt, så findes der også en lang række sexdating sider som er reelle og troværdige. I hvert fald til en vis grænse, for det virker lidt som om, at de falske profiler er til stede på stort set alle sider. Det er måske en nødvendig del af forretningen for at lokke ny kunder til. Det er bestemt ikke okay, men med lidt sund fornuft er det ganske nemt at navigere udenom dem og i stedet bruge sin tid på rigtige mennesker.

Virker sexdating?

Om du får succes med sexdating vil nok altid afhænge af dig og din fremgangsmåde. Jeg kan dog bekræfte, at det bestemt kan lade sig gøre at finde en eller flere partnere at dyrke sex med online.

Sørg for, at du har et vellignende profilbillede som fanger de andre brugeres opmærksomhed. Det er som udgangspunkt altid udseendet som tænder i første omgang, så sørg for at dit profilbillede står skarpt. Undlad dog at manipulere og redigere i billedet på forhånd – på et tidspunkt skal i forhåbentligt mødes, og har du snydt dig pænere end i virkeligheden kan jeres ”date” ende ganske hurtigt igen.

Ovido - Quiz & Flashcards