Alla inlägg den 3 januari 2019

Av Jesper Jensen - 3 januari 2019 12:31

De fleste forældre vil før eller siden finde sig selv ved en skillevej. Et tidspunkt i forældreskabet, hvor det skal besluttes om baby skal sove i egen seng, eller om den må ligge og brede sig i sengen hos mor og far.

Sidstnævnte er hyggeligt, både for forældre og barn, men det er ikke uden konsekvenser. Udover at søvnkvaliteten kan risikere at falde markant, fordi der ligger en tredjemand i sengen og holder jer vågen, så er der også alvorlige sundhedsmæssige risici forbundet med samsovning. De fleste har formentlig hørt de skræmmende historier om vuggedød som konsekvens af samsovning og selvom det heldigvis er en sjældenhed, så er risikoen for mange nok til, at de vælger en anden løsning.

Hvis du ikke er klar til, at baby skal have sin egen seng at sove i på eget værelse, så kan en bedside crib være et fremragende kompromis. Med en bedside crib kan i nemlig (så godt som) sove i samme seng som barnet, men uden nogen risiko for fatale konsekvenser.

Hvad er en bedside crib?

En bedside crib er en lille seng til baby, som kan stilles i forlængelse af jeres. Typisk vil sengen minde om en almindelig, om end lidt mindre, tremmeseng. Dog med den forskel, at man kan åbne siden på sengen, så du nemt kan række ud efter baby. Det er en fordel under amning hvor barnet måske slet ikke behøver forlade sin seng for at spise, eller hvis baby bare trænger til en beroligende hånd på sig i løbet af natten.

Fordi barnet har sin egen seng mindsker du risikoen for vuggedød, og samtidig lærer du også barnet, at det er fint at sove selv. En bedside crib kan altså fungere fint i overgangen til at barnet skal have sin egen seng – måske på eget værelse.

God søvn for baby og jer med en bedside crib

Fordelen ved en bedside crib er blandt andet, at du ikke risikerer at dit spædbarn holder dig vågent fordi det sover uroligt, sparker dig i ribbene eller andre for forstyrrende gerninger. Barnet ligger nemlig reelt set i sin egen seng, men med dig så tæt på, at det for jer begge vil føles som at dele madras. Det giver stor tryghed for både baby og forældre. Samtidig er baby også lige tilpas langt væk fra dig, så i ikke ender med at holde hinanden vågne, og du ikke behøver bekymre dig for måske at rulle hen over guldklumpen i løbet af natten.

Ovido - Quiz & Flashcards