Alla inlägg den 18 januari 2019

Av Jesper Jensen - 18 januari 2019 12:55

Du er på jagt efter en ny babyalarm – fornuftigt! En babymonitor er et fremragende værktøj til forældre som gerne vil have frihed og fleksibilitet tilbage i deres liv. Med en babyalarm kan du nemlig igen bevæge dig rundt, gå ud i haven eller på toilettet uden at bekymre dig om din sovende baby som måske er vågnet op i mellemtiden.

Særligt i starten er mange ekstra opmærksomme på deres lille barn, og det sker ofte at forældre ender med at gå forbi døren indtil barnets værelse, eller kigge ud af vinduet til barnevognen – for hvad nu hvis der er noget galt? Det er der sjældent, men behovet for at tjekke er der alligevel.

Med en babyalarm kan du hele tiden følge med når baby sover, og du vil blive gjort opmærksom på det så snart din guldklump giver lyd fra sig. Det giver ro for mange forældre, og derfor kan vi kun anbefale at du investerer i en babymonitor.

Men hvordan finder du så den rigtige babyalarm? – I det følgende får du vores bud på, hvad der er vigtigt i en god babyalarm.

Størrelsen

Selvom det bestemt ikke er den vigtigste faktor, så betyder størrelsen noget – også når det gælder babyalarmer.

Hvis du bevæger dig rundt med babyalarmen vil du blive glad for, at den ikke er på størrelse med en ramme sodavand og heller ikke så lille at den bliver væk hver gang du har lagt den fra dig.

Videofunktion

Det sidste nye indenfor babyalarmer er muligheden for at kunne se med på en skærm på forældreenheden eller Smartphone. Videofunktion er hurtigt blevet populært, fordi det giver forældre endnu mere tryghed og dermed mere ro når barnet sover.

Er det nødvendigt med videofunktion? – spørger du os, er svaret nej. Når det så er sagt, så afhænger det af hvem du er og hvad dine behov er. Hvis du ved med dig selv, at de ekstra penge for video er givet godt ud, fordi du kan slappe mere af når dit barn sover, så er det bestemt værd at overveje.

Hvilket bringer os til:

Prisen

Ligesom de fleste andre ting du skal bruge penge på, spiller prisen en stor rolle. En babyalarm er god at have, men naturligvis ikke for enhver pris. Heldigvis er de ikke så dyre, at du skal sætte dig selv i gæld eller tage af pensionsopsparingen for at få råd. Det er lige før, at den ville være det værd, men det er heldigvis ikke tilfældet.

Prisen på alarmerne afhænger i høj grad af mærke, kvalitet og eventuelle ekstra funktioner. Du bør derfor på forhånd gøre op med dig selv hvad der er vigtigt for dig.

Ovido - Quiz & Flashcards